KØKKENMEDHJÆLPER

KØKKENMEDARBEJDER/HJÆLPER

CECILIES’S CAFE BOWLING & MINIGOLF I CITY2 SØGER KØKKENMEDARBEJDER/HJÆLPER

Arbejdstid: 15 – 37 timer ugentlig.

 

Cecilie’s Café, Bowling og Minigolf i CITY2 søger 2 til 3 mødestabile køkkenmedarbejdere/hjælpere der med positivt drive og godt humør, er klar til at lave simpel men kvalitetsbevidst mad til vores mange gæster.

 

Som køkkenansat hos Cecilie’s indgår du i et mindre køkkenteam, men du vil altid være i tæt kontakt og dialog med det øvrige værtspersonale på dine vagter, for vi vægter kommunikation og sundt arbejdsmiljø blandt alle medarbejdere højt.

Du skal kunne se dig selv på en dynamisk arbejdsplads beliggende i CITY2, hvor gæstens totaloplevelse altid er i fokus og her spiller køkkenet en stor rolle alle ugens 7 dage.

 

Dine opgaver som køkkenmedarbejder/hjælper er:
· Opbakning, produktion, tilberedning, anretning.

· Varemodtagelse.
· Egenkontrols håndtering (E-smiley)
· Åbne & Lukkerutiner af køkken.
· Rengøring, vedligehold og oprydning af køkken.

 

Vi søger køkkenpersonale der kan holde overblikket når der arbejdes og eksekveres i højt tempo og har man interessen og lysten til arbejdet i køkkenet, så skal vi nok sikre og sørge for god og kyndig oplæring.

 

Cecilie’s tilbyder vores gæster et simpelt menukort, men Cecilie’s 3 burgervarianter er helt klart gæsternes favorit og Cecilie’s signaturet, så man skal kunne se sig selv lave burgere af kvalitetskød og frisk grønt og til tider mange af dem, men lækre grill-menuer og selskabsmenuer er ligeledes på kortet.

 

For at komme i betragtning til jobbet behøver man ikke have uddannelse eller større køkkenerfaring fra lignende stillinger, for det er mennesket med rette indstilling og gåpåmod vi søger.

 

 

Arbejdstider vil foregå efter fast vagtskema med varierende tidspunkter mellem dag, aften og weekendarbejde (ca. hver 2. weekend eller efter aftale).

 

Løn efter kvalifikationer.

Motiveret ansøgning samt CV og billede sendes i samlet fil i PDF-format til:
info@cecilies.dk

Har du spørgsmål til jobbet kan de rettes til Allan Jespersen på ovenstående mail.